Kalvene på Ødegård

Kalvene plejes med kærlighed og omsorg på Ødegård i Øster Starup ved Egtved

Samtlige kalve som har deres opvækst på Ødegård er tyrekalve. Kalvene bliver indenfor deres første fire uger hentet med Ødegårds eget køretøj hos oplandets landmænd.

Samme gruppe

Kalvene har en tryg og rolig hverdag. Gennem hele deres opvækst lever kalvene i samme gruppe i store fællesbokse med jævnaldrende kalve. De rolige og stabile omgivelser er vigtige for kalvene fordi de af natur er sociale flokdyr.

Foder

Indtil kalvene er to måneder får de tildelt mælk. Herefter er tyrekalvene drøvtyggere og får nu tildelt et foder bestående af hø og halm, hjemmevalset korn, ærter, mineraler og vitaminger. Foderet kommer hovedsageligt fra afgrøder produceret på Ødegårds egne marker.

Kærlighed og omsorg

Hver enkelt kalv passes dagligt af Søren Højer Thomsen med udgangspunkt i godt landmandsskab, samt med frisk halm, foder og fri adgang til vand. I kalvenes første levemåneder, hvor de er særlige sårbare over for sygdomme, føres der yderligere opsyn med småkalvene via et overvågningssystem. Gården har endvidere et tæt samarbejde med en dyrlæge som er specialiseret i kalveopdræt.

Alternativ til kalvenes opvækst på Ødegård

De små tyrekalves alternativ vil ofte være en opvækst i Holland, som starter ud med en lang transporttid og herefter følger opstaldningsforhold som ligger langt fra den dyrevelfærd Ødegård tilbyder. Alternativet skyldes at de små drengekalves markedsværdig er lav fordi de som voksne hverken kan levere mælk eller nye generationer af kalve, og da Holland har stor afsætning på kalvekød, eksporteres der mange små tyrkalve til Holland.