Slagtning

Kalvene slagtes når de 10. måneder, og sendes af sted på en kort køretur til Egtved Slagteri på ca. 13 minutter. Den korte transporttid til slagtehuset har stor betydning for at kalvene oplever mindst mulig stress og er derfor også af afgørende betydning for kødets høje mørhed og smagskvalitet.

Egtved Slagtehus

Egtved Slagtehus er valgt til slagtningen fordi Egtved Slagtehus er kendt for sit gode håndværk og faglige stolthed. Igennem hele slagteprocessen bliver kødet behandlet med omhu hvilket har betydning for smag og kødkvalitet. Hvis kødet ikke behandles korrekt efter slagtning kan kødet blive sejt, få en sur smag og dårligere holdbarhed. For at sikre optimal fødevaresikkerhed dyrlægekontrolleres kalvene både før og efter slagtning.
Læs eventuelt mere om kød og slagtekvalitet i artiklen:
Generelt om kød på hjemmesiden Viden om mad